TNY   K978F06P   20-04-2018

Kommentarer: produktnyt

 

Hygiejnevenlige isoleringssystemer

Skanacid A/S præsenterer to nye isoleringssystemer på det danske marked: T-FIT Clean og TechLite. Systemerne anvendes i medicinal-, fødevareindustrien samt renrum; applikationer, der alle stiller store krav til isoleringsmaterialerne.

 

  • T-FIT Clean løser de mest nødvendige isoleringstekniske opgave i rene produktionsanlæg – helt op til klasse 4. Isoleringsmaterialet forhindrer kondens på udstyret, sikrer at personalet ikke brænder sig og sparer på energien. Materialet kan anvendes fra -80°C til +160°C. Det leveres både til ASME BPE, ISO og DIN rørstandarder. Det er fremstillet af Zotek F42 HT LS skum, der er et Kynar PVDF FDA godkendt materiale. Det er det eneste isoleringsmateriale, der lever op til og er anbefalet af FM 4910 renrumsprotokol.

Det leveres i rørskåle, bøjninger, t-stykker og tilhørende fugemasse og tape. T-FIT Clean er testet, gennem flere år, af førende danske virksomheder i medicinalindustrien, og er i dag deres fortrukne valg i områder med høje krav til hygiejne.

  • T-FIT Process er en ny variant af Zotek N skum til mere industrielle miljøer. Det kan anvendes på emner fra -80°C til +205°C og leveres med armeret alufolie beklædning. Det er et ekstra robust produkt med gode termiske egenskaber.
  • T-FIT Hygiejne er fremstillet af Zotek F38 HT skum og er rettet mod fødevareproduktion og de specielle krav og standarder, der her skal opfyldes. Det kan anvendes til emner fra -80°C til +160°C.

 

  • TechLite isoleringssystemer er fremstillet af ikke klorholdig melamin-skum med fabriksmonteret udvendig kraftig PVC beklædning. Systemerne er målrettet rene produktionsområder for opretholdelse af kritiske procestemperaturer, varme- køle- og frostisolering samt lydisolering. Det kan anvendes til emner fra -40°C til +175°C.

TechLite fremstiller systemer til rør-, tank-, skibs og kanalisolering samt til en bred vifte af kommercielle, industrielle, militære og højteknologiske applikationer. Også denne løsning er velegnet til renrum og lignende områder, hvor sanitære egenskaber vægtes højt.

TechLite er fremstillet af gennemtestet melamin-skum, der er en høj temperaturbestandig letvægtsskum, som består af en åben cellestruktur. Produktet er yderst omkostningseffektivt, hurtigt at installere, rengøringsvenligt og miljømæssigt sikkert. I modsætning til T-FIT leveres produktet i mange isoleringstykkelser så Norm og ønskede energibesparelsesmål kan tilgodeses.

TechLite leveres i flere serier men 879 i lys grå og hvid er klart de foretrukne.

  • TechLite 879 serien er et isoleringssystem specifikt udviklet til renrum og Bio-Pharma forarbejdningsmiljøer. Den mest populære serie i Skandinavien, Den har fremragende antibakterielle og rengøringsvenlige overflader. Dette system er beklædt med en glat, blank, hård PVC kappe.

Anvendelsen er primært i rene områder med lavere klassificering. Det er klart en fordel, at produktet tåler hårdfør behandling, spuling og afvaskning. TechLite 879 serien leveres ligeledes i mange isoleringstykkelser så energiforbruget også kan tilgodeses.